Lympha Touch

LymphaTouch behandling er et godt supplement til almindelig massage og udspænding, da det kan gøres på en mere nænsom måde, hvis klienten har smerter fx nervesmerter.

 

Når det drejer sig om behandling af lymfødemer, arbejder jeg med apparatet på nøjagtig samme måde, som når jeg giver drænage med hænderne, ligesom principperne i behandlingen med LymphaTouch også bygger på samme princip om at skabe et undertryk.

 

Apparatet består af en sugekop/mundstykke, der sættes på huden, hvor det løfter vævet, så den overskydende væske, der er i området, trænger hen mod området ved sugekoppen. Herfra optages væsken i lymfesystemet.

 

Når jeg behandler med hænderne, foregår drænage via et pres, men princippet er det samme, der bliver skabt en pulserende bevægelse af lymfen, og i teorien er der ingen forskel på effektiviteten. Det negative tryk kan være konstant eller pulserende og tilpasses den enkelte klients behandling.